Det Sydfynske Ø-hav - 6 dage

Kom med Bike Tours Fyn på en aktiv cykelferie på Sydfyn. Oplev alt det bedste det sydfynske ø-hav kan byde på. Bike Tours Fyn har tilrettelagt det hele for jer, så I kan opleve Sydfyn og ø-havet langsomt.  Med base i Svendborg og Fåborg får I alt det, der er indbegrebet af Sydfyn og ø-havet. Glæd jer til havet, øerne, naturen, smagene og byerne. 

Det Sydfynske Øhavs-turen er fantastiske udsigter og naturoplevelser med havet i centrum krydret med charmerende byer, bygninger og helt lokale oplevelser og smagsspecialiteter.

I ankommer til hotellet, der ligger perfekt i forhold til at besøge Svendborg by eller gå eller cykle langs Svendborg Sund. I kan også tage med M/S Helge på rundtur i Svendborg Sund og tage cyklen med på skibet for at stå af ved Valdemars slot på Tåsinge. Tåsinge er en skøn ø, der foruden Valdemars slot rummer kærlighedshistorien om Elvira Madigan og Sixten Sparre og den hyggelige skipperby, Troense.

Overnatning i Svendborg

Udforsk Svendborg eller besøg en ø i det sydfynske ø-hav. Fra Svendborg kan I tage færgen til Drejø, Skarø eller Hjortø. Eller tag cyklen mod Sydøstfyn, hvor der ligger flere vingårde og smag god dansk vin og spiritus.

Overnatning i Svendborg.

Turen ud ad Svendborg følger den langstrakte by langs Svendborg Sund. Turen mod Fåborg er rendyrket Sydfyn med udsigt til ø-havet, små overraskende seværdigheder, charmerende landsbyer og natur med et stort gods og park midt i det hele.

Overnatning i Fåborg.

Dagen indbyder til udflugt til Svanninge bakker eller besøg i Horne land, hvor der ligger dels et par vingårde og dels den lille havn og skov, Dyreborg, hvor H. C. Andersen plukkede blomster til hans ulykkelige kærlighed Riborg Voigt. Men I kan også tage ud i det sydfynske ø-hav og besøge en af øerne Lyø, Avernakø eller Bjørnø. Færgen sejler lige fra Fåborg havn.

Overnatning i Fåborg.

En dag i det sydfynske ø-hav venter jer. I sejler ud fra Fåborg og har udsigt til flere øer. Als og helt til Jylland, før I lander i Søby på den nordlige del af Ærø. I cykler til Marstal måske med besøg ved Voderup Klint eller Ærø Bryggeri i Riise. Efter besøget i den berømte søfartsby Marstal følger I kysten til Ærøskøbing, som har det smukkeste centrum med brostensbelagte gader og velbevarede historiske huse. Sidst på dagen sejler I tilbage til Svendborg.

Overnatning i Svendborg.

Fyns mest berømte seværdighed, Egeskov slot, ligger bare 22 kilometer væk. Det er oplagt besøge dette på vejen hjem. Men husk at sætte god tid af.

Højdepunkter

kom på cykelferie på fyn med bike tours fyn

Indhold i turen

Fakta

Det Sydfynske Ø-hav

5.395 DKK/726 EUR

Pris per person v. 2 personer
6 dage – 5 overnatninger