Bike Island turen med nye oplevelser hver dag

Er du til duften af gule raps- og hvedemarker, udsigten til grønne bølgende bakker, blå himmel og det friske pust af havvand?

Ankomst til Odense og hotellet, der ligger midt i det historiske H. C. Andersen-kvarter med brostensbelagte gader.

Hvis I har bestilt cykler står de allerede på hotellet, så I kan vælge at cykle en tur i den meget cykelvenlige by. I velkomstpakken, som I får udleveret på hotellet giver vi forslag til ture rundt i byen.

I kører mod øst ud af Odense og tværs over Fyn og rammer Nyborg, Danmarks Riges Hjerte, hvor historien og nærheden til havet spiller så stor en rolle. Et hotel med udsigt venter jer.

Med solen over Storebælt tager I afsked med Nyborg og cykler igennem frugt- og bærlandet, Østfyn. I vil møde flere slotte og herregårde inden I nord for Svendborg igen følger havet ind mod jeres hotel, der ligger i vandkanten.

I forlader Svendborg ad vandvejen med Ærøfærgen for at cykle over Ærø, den største ø i det sydfynske øhav. Undervejs cykler I igennem landsbyer og bølgende landskab, hvor havet aldrig er langt væk. Dagens hotel ligger ud til det charmerende torv i Faaborg.

Efter en dukkert i havnebadet og morgenmad på torvet i Faaborg er det en forholdsvis kort dagstur gennem den bakkede sydfynske natur frem mod næste destination, en perle på turen.

I må sige farvel til jeres lille paradis, men fortvivl ej for rejseruten i dag og jeres destination i Middelfart med et helt ualmindeligt velbeliggende hotel ved Lillebælt, er endnu en oplevelse.

Inden I forlader Middelfart og hotellet med udsigten til to broer og marsvin i Lillebælt har I et par unikke oplevelser at vælge imellem. Hvad med f.eks. at Bridgewalke på den gamle Lillebæltsbro? Turen til Odense går igennem det kystnære nordfynske sommerland og følger skov og nedlagte jernbanespor.

Det er afrejsedag, og har I ikke nået vandreturen eller cykelturen i Odense by eller besøgt Egeskov slot, så er muligheden der nu.

Højdepunkter

Bike Island Turen Højdepunkter

Indhold i Bike
Island turen

Ikke inkluderet

Ikke inkluderet

Fakta

Bike Island turen

– nye oplevelser hver dag
7.395 DKK

Pris per person v. 2 personer
8 dage – 7 overnatninger

I ankommer til hotellet, hvor I afleverer bagagen. Hvis I kommer i bil har vi på forhånd angivet, hvor I kan parkere. I cykler gennem Svendborg by og langs Svendborg Sund i retning Fåborg. Turen mod Fåborg er rendyrket Sydfyn med udsigt til ø-havet, små overraskende seværdigheder, charmerende landsbyer og natur med et stort gods og park midt i det hele.

Overnatning i Fåborg

Dagen indbyder til udflugt til Svanninge bakker eller besøg i Horne land, hvor der ligger dels et par vingårde og dels den lille havn og skov, Dyreborg, hvor H. C. Andersen plukkede blomster til hans ulykkelige kærlighed Riborg Voigt. Men I kan også tage ud i det sydfynske ø-hav og besøge en af øerne Lyø, Avernakø eller Bjørnø. Færgen sejler lige fra Fåborg havn.

Overnatning i Fåborg

En dag i det sydfynske ø-hav venter jer. I sejler ud fra Fåborg og har udsigt til flere øer. Als og helt til Jylland, før I lander i Søby på den nordlige del af Ærø. I cykler til Marstal måske med besøg ved Voderup Klint eller Ærø Bryggeri i Riise. Efter besøget i den berømte søfartsby Marstal følger I kysten til Ærøskøbing, som har det smukkeste

centrum med brostensbelagte gader og velbevarede historiske huse. Sidst på dagen sejler I tilbage til Svendborg.

Overnatning i Svendborg

Udforsk Svendborg eller besøg en ø i det sydfynske ø-hav. Fra Svendborg kan I tage færgen til Drejø, Skarø eller Hjortø. Eller tag cyklen mod Sydøstfyn, hvor der ligger flere vingårde og smag god dansk vin og spiritus.

I kan også tage med M/S Helge på rundtur i Svendborg Sund og tage cyklen med på skibet for at stå af ved Valdemars slot på Tåsinge. Tåsinge er en skøn ø, der foruden Valdemars slot rummer kærlighedshistorien om Elvira Madigan og Sixten Sparre og den hyggelige skipperby, Troense.

Fyns mest berømte seværdighed, Egeskov slot, ligger bare 22 kilometer væk. Det er oplagt besøge dette på vejen hjem. Men husk at sætte god tid af.

Højdepunkter

Indhold i turen

Fakta

Det Sydfynske Ø-hav - forlænget weekend

3.495 DKK

Pris per person v. 2 personer
4 dage – 3 overnatninger